Søndag den 6. august 2006

Så fandt min mor og far endelig ud af hvordan min hjemmeside fungerer – så nu kan de også finde ud af at hjælpe mig med at skrive i min dagbog.

Ja, der er jo sket meget siden, jeg blev født for næsten 3 måneder siden – men kort opsummeret kan jeg fortælle, at tiden primært er gået med at spise (og sove) og næsten ingen gråd. Jeg vejer nu 7 ½ kg, og da jeg blev målt for en måned siden, var jeg 64 cm lang – verdensrekorden i hurtigvoksning for babyer er ikke langt væk… Da jeg altså spiser lidt meget - og hele tiden - så jeg sover ikke helt igennem om natten endnu, hvilket min mor vist godt synes, at jeg kan begynde på.

For nogle uger siden opdagede jeg mine hænder, og jeg kan vende mig fra maven til ryggen. Lige her i morges fandt jeg så ud af, at jeg også har noget, der hedder fødder for enden af mine ben. De er faktisk ret sjove, så nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg får dem i munden...

Skagen2006I fredags tog vi alle 3 på ferie til Aalbæk i mormors sommerhus. Jeg sov hele vejen herop, så vi stoppede slet ikke. Morbror Svend og tante Mette var også heroppe sammen med mormor, så vi har rigtig hygget. Morbror Svend og tante Mette er lige taget hjem i dag, og i morgen kommer min farmor. Hun skal være her hele ugen sammen med os og mormor.