4. januar 2007 - Godt nytår

Rigtig godt nytår alle sammen. Ja min nytårsaften var lidt af en oplevelse. Det var meningen, at vi alle 3 skulle til lækker middag hos mor og fars venner Sylvie og Jacob i Birkerød.  Vi kom da også afsted og havde nogle hyggelige timer indtil midt i hovedretten. Jeg lå egentlig og sov, men fik det pludselig rigtig dårligt og kunne ikke trække vejret ordentlig, fordi jeg hostede meget. Jeg fik det hele tiden værre, så mor og far blev nødt til at tage på hospitalet med mig babu babu. Da vi kom til hospitalet, havde jeg fået det lidt bedre. Lægen der kiggede på mig sagde, at jeg havde falsk strubehoste, og at der derfor ikke var så meget andet at gøre end at give mig frisk kold luft, og så komme ind igen, hvis jeg igen fik lige så svært ved at trække vejret. Mor og far kørte mig derfor hjem i min egen seng. Natten igennem havde jeg det ret skidt og kastede også op en enkelt gang pga min hoste, men allerede 24 timer senere var jeg meget bedre.

Den 2. janaur fik jeg min 4 tand. Det gjorde slet ikke ondt, men det kløede rigtig meget i mine ører Yell

Ha det godt til vi ses igen.

Kærlig hilsen Valdemar