gto_0092_0012_2

DET KONGELIGE DANSKE GEOGRAFISKE SELSKAB

CIVILINGENIØR NIELS STEEN GUNDESTRUP

Selskabets vicepræsident, viceadmiral S. Thostrup, udtalte
ved overrækkelsen:

De har gennem Deres tekniske, organisatoriske og videnskabelige indsats i Grønland vundet international anerkendelse inden for polarforskningen. Deres udvikling og praktiske anvendelse af boregrej og måleudstyr under det internationale Greenland Ice Sheet Programme (GISP) 1979-86 har gjort Dem til den übestridte leder af den praktiske gennemførelse af det europæiske Greenland Ice core Project (GRIP) 1989-92 på toppen af indlandsisen.

Som civilingeniør af E-retningen fra januar 1969 deltog De på Elektromagnetisk Institut, DTH, i udviklingen af det luftbårne radarsystem til sondering af iskapper og i dets anvendelse på Grønlands indlandsis. De aftjente Deres værnepligt ved Forsvarets Forskningstjeneste 1970. Ansat på Storno 1971. Siden da har De været ansat på Geofysisk Institut, Københavns Universitet.

De har været medlem af Det naturvidenskabelige

Fakultets budget- og forretningsudvalg og formand for bestyrelsen for Fysisk Centralinstitut. De har været forfatter og medforfatter til en række videnskabelige og tekniske afhandlinger, heraf 34 i internationale tidsskrifter.

Fra januar 1989 har De været direktør for det internationale Greenland Ice core Project (GRIP)'s Operation Center (GOC) og leder af den fælles-europæiske iskerneboring i Grønland under European Science Foundation's polarprogram.

De har udviklet dybdeboret Istuk, der ved hjælp af mikrocomputer kan styres sikkert, og Deres studier inden for massespektrometri har muliggjort indsamling af oplysninger om isens mekaniske flydeparametre og klimaets variationer bagud i tiden. GRIP er det hidtil største fælleseuropæiske polarforskningsprojekt, der i disse år foregår på Summit på toppen af Grønlands indlandsis. De har sammen med andre udarbejdet en model, der viser, at såvel varmen under det postglaciale optimum som kulden under "den lille istid" og den sidste store nedisning er bevaret i indlandsisen.

Som belønning for disse fremragende ydelser i den
geografiske videnskabs tjeneste tilkendes De derfor
hermed selskabets Egede Medaille.

gto_0092_0014_1

Kilde