gto_0092_0012_2

DET KONGELIGE DANSKE GEOGRAFISKE SELSKAB

CIVILINGENIØR NIELS STEEN GUNDESTRUP

Selskabets vicepræsident, viceadmiral S. Thostrup, udtalte
ved overrækkelsen:

De har gennem Deres tekniske, organisatoriske og videnskabelige indsats i Grønland vundet international anerkendelse inden for polarforskningen. Deres udvikling og praktiske anvendelse af boregrej og måleudstyr under det internationale Greenland Ice Sheet Programme (GISP) 1979-86 har gjort Dem til den übestridte leder af den praktiske gennemførelse af det europæiske Greenland Ice core Project (GRIP) 1989-92 på toppen af indlandsisen.

Som civilingeniør af E-retningen fra januar 1969 deltog De på Elektromagnetisk Institut, DTH, i udviklingen af det luftbårne radarsystem til sondering af iskapper og i dets anvendelse på Grønlands indlandsis. De aftjente Deres værnepligt ved Forsvarets Forskningstjeneste 1970. Ansat på Storno 1971. Siden da har De været ansat på Geofysisk Institut, Københavns Universitet.

De har været medlem af Det naturvidenskabelige

Fakultets budget- og forretningsudvalg og formand for bestyrelsen for Fysisk Centralinstitut. De har været forfatter og medforfatter til en række videnskabelige og tekniske afhandlinger, heraf 34 i internationale tidsskrifter.

Fra januar 1989 har De været direktør for det internationale Greenland Ice core Project (GRIP)'s Operation Center (GOC) og leder af den fælles-europæiske iskerneboring i Grønland under European Science Foundation's polarprogram.

De har udviklet dybdeboret Istuk, der ved hjælp af mikrocomputer kan styres sikkert, og Deres studier inden for massespektrometri har muliggjort indsamling af oplysninger om isens mekaniske flydeparametre og klimaets variationer bagud i tiden. GRIP er det hidtil største fælleseuropæiske polarforskningsprojekt, der i disse år foregår på Summit på toppen af Grønlands indlandsis. De har sammen med andre udarbejdet en model, der viser, at såvel varmen under det postglaciale optimum som kulden under "den lille istid" og den sidste store nedisning er bevaret i indlandsisen.

Som belønning for disse fremragende ydelser i den
geografiske videnskabs tjeneste tilkendes De derfor
hermed selskabets Egede Medaille.

gto_0092_0014_1

Kilde

Niels Gundestrup 1944-2002

 

Niels is my father.
He died after a long and tough battle with cancer.
He has dedicated his life to science, and icecore drilling.
He started in 1968, making Ice radar at DTU (Danish Technical University)
In the early in the 70' was automating the massspectromotor at university of copenhagen.
Later he developed ISTUK, the drill now used for drilling ice cores in Greenland, and Antarctic.
His drill design is currently being copied by USA,
for their new drillings.
My father found a lot of friends in Chile, where he devolved the idea and help to start a big Ice radar project. The project started 24 of november, just tree weeks after his death, and Claudio Teiteldoim dedicated to the memory of him.
My mother and I attended the project launch in Chile.
In Chile they even named a GPS point after Niels.
 
My mother, and father. The last time he set foot on the icecap
 
My mother and father.
 
My fathers last field season, summer of 2001
 
This is what Willi Dansgaard, wrote about Niels, original text: click here (still in danish)

Mindeord om Niels Gundestrup

 

Niels Gundestrup, en international kendt og agtet polarforsker, er død 58 år gammel. Siden 1970 var han knyttet til Københavns Universitet, nu Niels Bohr Instituts geofysiske afdeling. Hans dynamiske og idérige aktiviteter på denne post var stærkt medvirkende til at den lille glaciologiske gruppe blev en attraktiv samarbejdspartner for større og mere velbjergede udenlandske institutioner – amerikanske, europæiske og japanske

Niels stærke personlighed og klarsyn skabte respekt om ham i faglige forsamlinger. Niels’ første store bedrift var fuldautomatiseringen af et kompliceret instrument til måling af den isotopiske sammensætning af isprøver fra iskerne fra de store iskapper. Op gennem 1970’erne og langt ind i 1980’erne var dets kapacitet større end samtlige instrumenter tilsammen, og dermed var grunden lagt til Danmarks mangeårige dominerende position inden for iskerneforskningen. Men også i boreteknikken blev Niels’ bidrag skelsættende, ikke mindst med udviklingen af det danske isbor, ISTUK, der blev til i et perfekt samarbejde mellem glaciologi gruppens medlemmer. I 1979-81 gennemborede isboret Indlandsisen i Sydgrønland. I 1989-92 satte det verdensrekord med bjergningen af en 3027 m lang iskerne til bunden af Indlandsisen i Centralgrønland i samarbejde med otte europæiske lande i GRIP projektet (Greenland Icecore Project). Som direktør for GRIP Operation Center styrede Niels med fast hånd den omfattende logistik bag feltarbejdet og vandt udbredt respekt derved – amerikanerne kaldte ham for mr. GRIP.

Med stor ildhu deltog Niels i selve feltarbejdet, og ikke bare i iskerneboringen. Han målte også med ekstem nøjagtighed temperaturen ned gennem de dybde borehuller i isen, hvilke førte til en konstatering af at istidens kulde endnu findes bevaret dybt nede i isen og lærte os at der var 25 grader koldere i Grønland under Istiden. Han deltog i radarsonderingen fra fly, hvorved man kortlægger det fjeldlandskab under Indlandsisen, som ingen nogensinde får at se. De nye muligheder for geografiske stedbestemmelser ved satellitsporing gjorde Niels praktisk anvendelige for forskningen ved at udvikle instrumenter mange år før GPS-instrumenter kom på markedet. I 1986 fandt han frem til toppen af det amerikanske boretårn på Indlandsisen ved Camp Century, der efter 20 års forløb var dækket af 8 m sne. I de senere år var Niels igen logistisk direktør og hyppigt feltleder ved de nye isboringer i Nordgrønland og senest var han leder af boregruppen for det europæiske isboreprojekt EPICA i Antarktis.

Niels Gundestrup var medlem af Akademiet for Tekniske Videnskaber og The International Glaciology Society, og han modtog Det Kgl. Danske Geografiske Selskabs Hans Egede medalje. Han var en person der fyldte meget i vores forskning og der blev lagt meget vægt på hans ord. Han var en god ven, en god feltkammerat og en god kollega. Hans død er et stort tab for dansk og europæisk glaciologi, og han vil blive dybt savnet af inden- og udenlandske kolleger, der aldrig gik forgæves til ham efter råd og dåd.

På glaciologi gruppens vegne

Professor Willi Dansgaard

 

CECS

 
After my father died, my mother and I was invited to visit chile, and retrive a memorial plac, desegnated to my father work, and help, with starting CECS.
Click on the link, to learn more about CECS

 

Sjove citater eller steder hvor Niels Gundestrup er

Bladet "Ingeniøren" havde bragt citatet, det resulterede i følgende artikel fredag den 29. juni 2001, nr 26, på "Bagsiden":

ugens dementi
I anledning af citatet om at Italien frembragt Michelangelo og Leonardo da Vinci, mens 500 års fred i Schweiz kun resulterede i kukure (nr 24/01). korrekser flere læsere os. De fortæller samstemmende, at citats ophavsmand ikke var Graham Green, men skuespilleren Orson Welles, der i filmen "Den tredie mand" forbedrede Greene´s teksoplæg med den citerede replik. - Men hertil kommer, at indholdet af citatet er noget sludder, skriver Gregers Vefling fra Lyngby:
"Hvis vi betragter de 500 år, der lå forud for filmens tilblivelse, så viser en løselig optælling, at Schweiz i dennne periode har været involveret i fire krige mod nabostater. Som om det ikke var tilstrækkeligt, fik man i samme periode afløb for broderkærligheden ved at udkæmpe otte borgerkrige på schweizisk grund (det er muligt, at jeg har overset et par stykker).

Det er derfor al ære værd, at man undervejs ikke bare nåede at frembringe kukuret, men også en hel masse lækre oste. Foruden naturligvis nogle fortrinlige skydevåben." Slutter Gregers.

Pokkers! Nå, man kan jo ikke huske alt. I øvrigt godt gået af Orson (eller Harry i filmen), for i den dengang så nære efterkrigstid må udtalelsen have virket endnu mindre politisk korrekt end i dag. Den beske sandhed er jo, at der formentlig blev gjort flere opfindelser fra 1939 til 1945 end i hele menneskehedens forudgående historie.

Men som om det ikke er nok, har vi fået endnu en rettelse, nemlig fra Niels Gundestrup i Virum, som har forelagt citatet for sin schweiziske kollega. Denne meddeler, at det desværre ikke er rigtigt, at kukuret blev opfundet i Schweiz. Det er nemlig opfundet i Schwartzwald, som ligger i Tyskland.

Men bortset fra det, så var det en god historie, som journalisterne plejer at sige. Lynch

Lånt fra, som igen har fånt det fra Ingøren